neutral

Jonas Mortensen igen med U19-landsholdet

Forsvarsspiller Jonas Mortensen er atter blevet udtaget til det danske u19-landshold, som i oktober møder Irland to gange på udebane.

18-årige Jonas Mortensen, der har en fortid i Alslev SK og Varde IF, skal i den kommende landsholdspause, der falder efter Esbjerg fB’s kamp hjemme mod SønderjyskE d. 6. oktober kl. 12.00, afsted med det danske U19-landshold.

Forsvarsspilleren, der primært gør sig som back, har tidligere været med både U17- og U18-landsholdet.

Danmark møder Irland to gange henholdsvis d. 11. og d. 14. oktober på The Showgrounds i Sligo.

Jonas Mortensen, der scorede Danmarks enlige mål i 1-0-sejren over Sverige i september, har foreløbigt spillet to kampe for EfB.