Førstehold

Kauko: Vi kan gøre det til vores år

Joni Kauko blev hentet til EfB i sommers og har siden kæmpet sig ind i hjerterne hos Esbjerg-tilhængerne. Hovedpersonen har nydt den første tid i Esbjerg og ser et stort potentiale i klubben.

EfB hentede senest en sejr i Randers og spillede samtidig til nul for syvende gang i sæsonen. En flot, flot 3. plads til John Lammers mandskab i øjeblikket, der har fundet en god balance og integreret de nye tilføjelser til truppen på rekordtid.
Et af de nyere ansigter i klubben er midtbanekrigeren Joni Kauko, der er stemplet ind på Esbjerg-mandskabet med enorm power og fighterhjerte. Esbjergs nummer 7 er også delt topscorer sammen med Adrian Petre og har leveret den ene stærke præstation efter den anden.
Kauko selv har nydt den første tid i Esbjerg og ser ingen tilfældigheder i den nuværende placering i Superligaen.
– Det har været fantastisk, for drengene har virkelig taget godt imod mig. Jeg føler mig velkommen og jeg har det rigtig godt i Esbjerg. Vi arbejder hårdt som et hold og så har vi et godt mix af forskellige typer, som gør at vi kan vinde kampe. Det tror jeg er grunden til, at vi ligger hvor vi gør, fortæller Kauko, der ser frem til søndagens topkamp mod FC Midtjylland.
– Vi spiller mod et af de bedste hold i Danmark, hvis ikke det bedste, og vi kan håbe på, at de undervurderer os. Det burde de dog ikke med tanke på vores form, men det håber jeg, at de gør. Jeg tror det bliver en rigtig interessant kamp, og der er et stort potentiale i Esbjerg i forhold til fans, som kan hjælpe med at skabe gode oplevelser for os alle, siger midtbanemanden og fortsætter.
– Netop fansene giver os så meget på banen og jeg vil gerne takke alle, som kommer og støtter os fra lægterne. Men som jeg sagde, er der et stort potentiale, så det kan blive endnu bedre. Vi kan gøre det her til vores år, hvis vi sammen hjælper hinanden.
Køb billet til kampen mod FC Midtjylland inden fredag klokken 18.30, og du sparer samtidig penge til søndagens match – http://billet.efb.dk

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo