Førstehold

Lammers inden Kolding: God mulighed for de unge

John Lammers har 24 spillere udtaget til truppen, som tirsdag eftermiddag møder Kolding IF i årets anden træningskamp. Opgøret spilles i Varde Fritidscenter klokken 16.00.

I morgen venter Kolding IF i anden og sidste testkamp inden Esbjerg-truppen flyver til Tyrkiet på træningslejr på lørdag. John Lammers glæder sig blandt andet til at se et par unge spillere an, mens endnu et skridt skal tages frem mod forårspremieren for EfB’erne.
– De her opstartskampe er altid en god periode for unge spillere, som kan komme lidt tættere på førsteholdet. Det er en god chance, for at vise sig frem, mens vi samtidig kan sammenligne dem med resten af truppen og se, hvor de står. Som jeg også sagde inden kampen mod SønderjyskE, så er resultatet ikke vigtigt, men blot, at vi hele tiden kan se, vi rykker os i den rigtige retning. Vi skal bruge kampene til at forbedre formen og stå endnu bedre, som en enhed, fortæller EfB’s cheftræner.
Adrian Petre, Emmanuel Oti Essigba, Rodolph Austin og Joni Kauko er udeladt af truppen grundet småskavanker, mens Kristian Riis fortsat må sidde over med en skade. Kampen spilles i Varde Fritidscenter på kunstgræsbanen tirsdag den 22. januar klokken 16.00.


Truppen
30. Mads Kikkenborg
35. Lasse Mikkelsen
2. Jonas Mortensen
3. Simon Bækgård
5. Markus Halsti
6. Lasha Parunashvili
11. Adnane Tighadouini
14. Jesper Lauridsen
18. William Møller
21. Mark Brink
22. Brent McGrath
23. Yuri Yakovenko
25. Jeppe Brinch
26. Mathias Kristensen
29. Noah Nurmi
38. Jacob Lungi Sørensen
40. Daniel Anyembe
42. Klaus Moesgaard
50. Mads Larsen
Budu Zivzivadze
Mads Zaar
Agon Mucolli
Rasmus Rejnhold
Patrick Tjørnelund

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo