Førstehold

Lammers om Holstein Kiel: En god test

Esbjerg fB spiller en træningskamp mod 2. Bundesliga-mandskabet Holstein Kiel, og John Lammers glæder sig til en spændende udfordring for Esbjerg-spillerne.

Mens Halsti og andre EfB-spillere er på internationale pligter, så drager resten af Esbjerg-mandskabet til det nordlige Tyskland torsdag formiddag. Her venter en træningskamp mod Holstein Kiel fra 2. Bundesligaen, og John Lammers ser det som en god mulighed for flere spillere, der kan vise sig frem.
– Træningskampe handler om at få minutter i benene og det er også tilfældet i morgen. Flere spillere får muligheden for at vise sig frem, og vi skal også se et par stykker an, der er tilbage fra skader. Vi har et par unge spillere med i truppen, som træner rigtig godt og de fortjener også en chance. Det bliver en spændende test, for vi møder et stærkt hold, der kommer med stor fysik og power i deres spil. Vi glæder os til opgøret, siger John Lammers, der har Jonas Mortensen, Simon Bækgård og Mads Larsen med i truppen sammen med tilbagevendte Klaus Moesgaard.
Truppen:
1. Jonas Jensen
16. Jeppe Højbjerg
2. Jonas Mortensen
3. Simon Bækgård
6. Lasha Parunashvili
7. Joni Kauko
8. Rodolph Austin
11. Adnane Tighadouini
14. Jesper Lauridsen
17. Emmanuel Oti Essigba
18. William Møller
22. Brent McGrath
23. Yuri Yakovenko
24. Kristian Riis
25. Jeppe Brinch
26. Mathias Kristensen
32. Nikolaj Hagelskjær
42. Klaus Moesgaard
50. Mads Larsen


Træningskamp: Holstein Kiel – EfB
Kampdato: Torsdag den 11. oktober klokken 14.00
Spillested: Citti Fussball Park, Kiels træningsanlæg

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo