Førstehold

Lammers: Spillerne skal nyde de her kampe

Brøndby IF venter forude for John Lammers’ mandskab og cheftræneren er klar over, der venter noget af en opgave for esbjergenserne.

Efter to hjemmekampe i streg går turen nu til en af Danmarks helt store fodboldarenaer, når Brøndby IF byder de vestjyske tropper velkommen på Brøndby Stadion. EfB fik sæsonens første sejr i deres seneste opgør og trænerteamet skal nu finde løsningen, der skal sikre de blåhvide et resultat mod Zornigers udvalgte.
John Lammers er dog klar over, det ikke bliver nogen nem opgave, men at det er de her kampe, man som fodboldspiller også skal huske at nyde.
– Brøndby er et klassehold og de har en aggressiv spillestil, hvor de konstant sætter deres modstandere under pres. Vi skal tro på egne evner og ikke lade dem komme i fuld kontrol, men det er klart, at vi kommer på noget af en opgave. Vi forbedrede os mod SønderjyskE, hvor vi spillede en god kamp og stod godt organisatorisk, men det her bliver selvfølgelig et helt andet opgør. Vi skal gøre vores bedste og udnytte de muligheder, der opstår i løbet af kampen, siger EfB’s hollandske cheftræner, der fremhæver atmosfæren på Brøndby Stadion.
– Brøndby skaber altid en god kulisse, og selvom det er et svært sted at komme som hold og spille, så er det ikke noget vi frygter, men noget vi i stedet glæder os til. Det er de her kampe spillerne ser frem til hele sæsonen, så de skal også huske at nyde det, slutter John Lammers.


Superliga – 6. runde: Brøndby IF – EfB
Kampdato: Søndag den 19. august klokken 18.00
Stadion: Brøndby Stadion
TV: TV3+

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo