Førstehold

Lammers: Vi skal løse det uden Austin

Til udekampen mod Brabrand må EfB undvære Rodolph Austin, der har været en af sæsonens vigtigste indtil nu.

Når EfB på søndag løber på banen mod Brabrand bliver det uden det sædvanlige omdrejningspunkt, Rodolph Austin, der må afsone en enkelt dags karantæne. Dermed er John Lammers tvunget til at ryste posen mod et mandskab, der har markeret sig på særligt dødbolde og organisation.
– Vi skal se på, hvordan vi løser opgaven uden Rodolph Austin, som er vores kaptajn og en vigtig spiller. Han er svær at undvære, men det skal vi løse, og så skal vi være meget opmærksomme på, at Brabrand har været virkeligt stærke på dødbolde. De har scoret en stor del af deres mål på den måde, og der skal vi passe på, for det er ikke et hold, som du har lyst til at komme bagud mod. De er godt organiserede, og det kan blive en rigtig svær opgave, hvis de scorer først. I den her række kan alle slå alle, og det er tydeligt, at der ikke er nogen hold, som vinder alt, konstaterer John Lammers, som glæder sig over, at de seneste dage har budt på flere gode nyheder om truppens unge spillere.
– Det er positivt, at vi har styr på deres fremtid, og de kan alle udvikle sig rigtigt meget. Her i klubben får de chancen, for jeg er ikke bange for at bruge dem, og de får lov at træne og spille på et højt niveau. De har mange kvaliteter, og de er allerede vigtige i truppen, og nu skal vi arbejde videre med dem.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo