Førstehold

Lucena efter U17-nederlag: Vi skal alle lære

U17 spillede deres anden træningskamp i weekenden, hvor Horsens besøgte Vestjylland. Et ungt U17-mandskab måtte se sig slået 4-2, men Jerry Lucena hæfter sig ved læringen og holder fokus på det nye system der er ved at blive etableret.

Med godt fem uger til første turneringskamp i foråret for U17-talenterne, er holdet allerede godt i gang med træningen samt træningskampe, hvor Horsens U17 fredag aften stod som modstander.
Første halvleg udspillede sig fint for EfB, hvor spillet bølgede frem og tilbage. Det var en lige affære, men Horsens startede målscoringen og gjorde det til 1-0. Der gik dog ikke længe før Mads Borchers kunne udligne til 1-1, som også blev resultatet ved halvleg.
Ved pause var cheftræneren tilfreds med det udtryk drengene leverede, men så bestemt plads til forbedringer, hvor flere udskiftninger også blev foretaget og gav dermed et yngre hold bestående af flere U15 og U16-spillere.
Spillet blev dog aldrig prangende i anden halvleg, selvom EfB bragte sig foran 2-1 da U15-spilleren Kristian Iversen nettede. Det holdte dog ikke længe, i dét Horsens hurtigt slog igen og udlignede dermed til 2-2.
Herefter faldt esbjergenserne i tempo, hvor strukturen også manglede i kæderne. Det skabte plads til gæsterne, der uden de store problemer kunne score til 3-2 og senere til slutresultatet 4-2.
Jerry Lucena erkender efter kampen, at anden halvleg ikke var tilfredsstillende, men slår samtidig fast at resultatet ikke er afgørende i disse kampe.
– Jeg synes egentlig at første halvleg er godkendt, dog med plads til forbedringer. I anden halvleg kom vi aldrig rigtig i gang, og vi gav dem for meget plads, hvilket de straffede. Det var ikke godt nok, men vi skal også huske på gennemsnitsalderen på det her hold. Vi tabte, men det er ikke resultatet der er afgørende, det er indholdet, og vi skal alle lære noget fra det her og tage det med videre. Vi tester stadig det nye system med tre mand i bagkæden, og vi ved hvad vi skal arbejde videre på herfra, fortæller U17-cheftræneren.
Truppen

  1. Alexander Kostow
  2. Patrick Tjørnelund
  3. Frederik hummelgaard
  4. Tobias Stagaard
  5. Malthe Kilmark
  6. Frederik Erhorn
  7. Kristian Iversen
  8. Mads Borchers
  9. Arthur Løvgren
  10. Christian Hassing
  11. René Holst
  12. Christoffer Stryhn
  13. Nicolai Vistisen
  14. Marcus Hansen
  15. Anders Akselsen
  16. Magnus Sandfeld
  17. Andreas Lausen
  18. Kasper Høj
Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo