Førstehold

Lungi glæder sig til Superliga

Jacob Lungi Sørensen, der er bare én af mange unge talenter i truppen, glæder sig til igen at spille på det højeste niveau, når Superligaen skydes i gang.

Superligaen sparkes i gang på søndag, når EfB drager mod Farum og Right To Dream Park i sæsonåbneren, hvor bronzevinderne fra FC Nordsjælland venter. Jacob Lungi Sørensen glæder sig over, at esbjergenserne er tilbage i landets bedste række, men er også klar over, at det ikke bliver nogen dans på roser.
– Jeg forventer, at det bliver en hård sæson. Vi kommer til at møde hold med international klasse, som har haft flere spillere med til VM. Men jeg håber og tror også, at vi sagtens kan drille dem, når vores spil flyder. Jeg er overbevist om at vi sagtens kan spille med i Superligaen, hvilket vi også har bevist i preseason. Vi møder flere af de store hold i starten af sæsonen, men det er kun fedt for os, siger Jacob Lungi Sørensen, der håber på mest muligt spilletid på trods af en mindre skade i opstarts fasen.
– Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan få så meget spilletid som muligt, selvom der er hård konkurrence om pladserne, og alle i truppen vil selvfølgelig gerne spille. Vi er en ung trup, men vi er mange som kender hinanden utrolig godt og har spillet sammen i mange år. Derfor tror jeg sagtens vi kan gå hen og overraske i år, for når vores spil flyder, synes jeg at vi ser skarpe ud.
Ligesom EfB er søndagens modstander også en ung trup, der besidder stor kvalitet på bolden, og derfor er Lungi godt klar over, at der skal arbejdes hårdt for at høste point i åbningskampen.
– FC Nordsjælland ser rigtigt skarpe ud og beviste jo sidste sæson, at de er et af Danmarks bedste hold. Vi skal kæmpe med alt vi har, for vi er opmærksomme på, at de formentlig kommer til at have meget boldbesiddelse. Derfor handler det for os om at være effektive, når vi har bolden og være skarpe på omstillinger, slutter den unge slider, Jacob Lungi Sørensen.
Køb din billet her http://billet.efb.dk til sæsonens første hjemmekamp lørdag den 21. juli klokken 16.00 mod Vendsyssel FF.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo