Førstehold

Lungi og Brink på U20-landsholdet

Jacob Lungi Sørensen og Mark Brink er udtaget til U20-landsholdet, der spiller to venskabskampe mod Rusland og Sverige.

U20-landsholdstræneren har netop offentliggjort sin trup til to venskabskampe, der spilles på den spanske sydkyst, nærmere bestemt i Marbella. Jacob Lungi Sørensen og Mark Brink er begge udtaget, og skal dermed repræsentere de røde og hvide farver til de to opgør mod Rusland og Sverige den 10. og 13. oktober.
Jacob Lungi Sørensen har været en vigtig faktor på Esbjerg-midtbanen, mens Mark Brink også har vist prøver på sine offensive kvaliteter for EfB. Det er da heller ikke første gang, at de to skal afsted sammen på U20-landsholdspligter, da begge har to kampe på CV’et for Lars Knudsens’ mandskab.
Jacob Lungi Sørensen har samlet spillet fire U-landsholdskampe, hvor Mark Brink er en mere rutineret herre, hvis der kigges på landsholdsstatistikken. Brink, der blev kåret som Årets U17 DBU Talent i 2014, har hele 35 U-landsholdskampe i bagagen, som har givet elleve mål til følge.
Begge er et produkt af Sydvestjysk Fodbold Samarbejde.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo