Mads Larsen skal med til EM

EfB’s unge midtbanespiller er med i truppen til det kommende U17-EM. Desuden er Mads Kikkenborg udtaget til U19-landsholdets kamp mod Tyskland.

Det danske U17-landshold kan se frem til at krydse klinger med Belgien, Irland og Bosnien & Herzegovina, når det fra den 4. maj går løs til EM-slutrunden i England, og her er EfB repræsenteret ved midtbanespilleren Mads Larsen, der er noteret for fire førsteholds kampe.

DBU har også sendt bud efter målmanden Mads Kikkenborg, der skal kæmpe om at få spilletid, når det danske U19-landshold møder fodboldstormagten Tyskland. Den kamp spilles den 25. april i Valby.