Partner

Mannone blev Kampens Spiller mod AGF

Esbjerg fB måtte tirsdag aften forlade Sydbank Pokalen i kvartfinalen, da holdet hjemme på Blue Water Arena tabte med 1-4 til et godt AGF-hold. Vito Mannone blev af fansene valgt som Kampens Spiller.

Kvartfinalen i Sydbank Pokalen blev endestationen for Esbjerg fB tirsdag aften, da holdet på Blue Water Arena blev ekspederet ud af AGF, der vandt med 4-1.
EfB var nede med 0-2 ved pausen, men formåede at skabe kortvarig spænding efter pausen, da Yuriy Yakovenko fik reduceret til 1-2. AGF scorede dog kort efter til 3-1, men det slog ikke EfB ud, der bogstaveligt talt havde stolpe ud i jagten på at tvinge kampen ud i forlænget spilletid.
I målet stod Vito Mannone, og han var prisgivet ved scoringerne, hvilket fansene i den nye EfB-app valgte at honorere med tilpas nok stemmer til at give ham titlen som Kampens Spiller.
Den italienske målmand fik efter kampen overrakt et gavekort til Posthuset af kampsponsor Sydbank ved erhvervsdirektør Allan Lorentsen.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo