Partner

Mannone var Kampens Spiller

Esbjerg fB spillede søndag 1-1 med AaB i en kamp, der bølgede frem og tilbage. Målmændende i begge ender leverede undervejs store redninger, og for Vito Mannone betød det, at han via fansene i EfB-appen blev kåret til Kampens Spiller.

Der stod værdifulde point på spil søndag på Blue Water Arena, da Esbjerg fB tog imod AaB. Det resulterede i et livligt opgør i et højt tempo, der kunne være gået begge veje, og derfor var slutresultatet 1-1 på bundlinjen retfærdigt.
Begge holds målmænd blev i løbet af kampen sat på prøve, og der blev udvist stor sikkerhed. EfB’s Vito Mannone var chanceløs på scoringen imod otte minutter før tid, men viste ellers en sikker handske og dominans i feltet, og det kvitterede fansene med stemmer på italieneren i EfB-appen i anden halvleg.
Mannone fik efter slutfløjt overrakt et gavekort på 500 kr. til Posthuset. På billedet ses både Mannone og Emil Steinike Andersen, der desværre ikke måtte være på stadion.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo