Nu starter billetsalget til mesterskabsspillet

Billetsalget til kampene mod FC Midtjylland og Brøndby IF er startet og med et abonnementskort fra kun kr. 79,- pr. måned har du adgang til alle Superliga hjemmekampe på Blue Water Arena.

EfB har netop startet billetsalget til de to første hjemmekampe i mesterskabsspillet. Første kamp spilles mod FC Midtjylland søndag den 7. april kl. 16.00, mens anden hjemmekamp er mod Brøndby IF torsdag den 18. april kl. 16.00 (Skærtorsdag).

 

Sådan får du adgang til begge kampe for kun kr. 79,-
Med et abonnement til et fast, lavt månedlig beløb får du adgang til alle EfB’s hjemmekampe i Superligaen på Blue Water Arena. Priserne starter ved kr. 79,- for ståpladser og op til kr. 129,- for de bedste pladser på Tage Sørensen Tribunen (langsiden). Køber du abonnement lige nu, betyder det således, at du for din første månedlige betaling får adgang til hjemmekampene mod FC Midtjylland og Brøndby IF.

 

Vi holder de bedste pladser tilbage til dig, der følger EfB hele vejen i mesterskabsspillet
Vil du være helt sikker på at sidde på de bedste pladser og have det bedste overblik til alle kampene i mesterskabsspillet, så er der gode nyheder. Indtil torsdag den 4. april har vi har nemlig reserveret pladserne på de mest attraktive sektioner, C4, C5, C6 og C8, til dig, der ønsker at købe abonnement. Fra den 4. april vil eventuelt ledige pladser i de nævnte sektioner blive sat til salg til kampen mod FC Midtjylland.

For yderligere information om abonnement se her: https://www.efb.dk/abonnement/