Ny EfB-kant om skiftet: Jeg er super glad

Adnane Tighadouini er, ikke overraskende, glad for skiftet til EfB, og nu glæder kantspilleren sig mest af alt til at komme i gang med det der virkelig betyder noget.

– Jeg glæder mig til at komme i gang og vise Esbjerg og Danmark hvad jeg kan. Jeg kender ikke så meget til Superligaen, men jeg har haft nogle gode snakke med John Lammers og jeg er meget positiv omkring det hele, siger Adnane Tighadouini.

Allerede i morgen trækker den 25-årige, Adnane Tighadouini støvlerne på i omklædningsrummet på Gl. Vardevej og springer for alvor ud i hans nye liv som EfB-spiller.

– EfB er kommet rigtig godt i gang med sæsonen, og jeg vil gerne ind og bidrage til det med de kvaliteter, som jeg indeholder. Jeg vil rigtig gerne hjælpe holdet, og den bedste måde for mig at gøre det er ved at arbejde hårdt, assistere mine medspillere og ikke mindst at score mål.

Adnane Tighadouini får nummer 11 og vil allerede være i spil til kampen på søndag mod F.C København.