Opstart for ‘Små fødder’ til U9

Så nærmer sæsonstarten sig for de yngste spillere i Esbjerg fB. Vi starter forårssæsonen op i den første uge af april, hvor banerne på Gl. Vardevej igen er åbne. 

 Første træningsdag bliver tirsdag d. 3/4, hvor U8 og U9 træner fra kl. 17.00 til 18.00 på bane 4. Onsdag d. 4/4 starter både ‘Små fødder’ (U5), U6 og U7 op. Her trænes der også fra kl. 17.00 til 18.00. ‘Små fødder’ træner på bane 6, der er beliggende lige ude foran klubhuset, mens U6 og U7 træner på bane 4. Alle spillere er naturligvis velkomne, nye som gamle medlemmer. Har du ikke spillet fodbold i EfB tidligere, er det muligt at prøve et par gange, inden man beslutter sig for, om Esbjerg fB skal være den næste klub, man prøver kræfter med. 

 Opstår der spørgsmål kan man sende en mail til klubbens sportslige ansvarlige, Rasmus Lundager Heide, på mail: rlh@efb.dk 

Vi glæder os til at se en masse børn på banerne igen, så der endnu engang bliver liv og glade dage på Gl. Vardevej 88. 

 

Mvh 

Esbjerg fB’s amatørbestyrelse