Presse

Akkreditering

EfB’s hjemmekampe

For at sikre de bedst mulige forhold for alle medier, vil vi bede jer akkreditere via http://www.superliga.dk/presse, inden kl. 12 på sidste hverdag inden kampen spilles. På kampdagen kan du ved henvendelse i administrationen (Ved B-tribunen) få udleveret din akkreditering og eventuel foto- eller tv-vest, som du skal aflevere efter kampen.

Produktionsholdet fra TV-mediet, der har live-rettigheden til den pågældende kamp på Blue Water Arena, er akkrediteret på forhånd.
Opstår der problemer vedrørende akkrediteringen, bedes man kontakte Divisionsforeningen.

English

Accreditation to Esbjerg fB’s home matches

If you need an accreditated to Esbjerg fB’s home match, an accredition on http://www.superliga.dk/presse must be filled out.
Deadline for the accreditation is the last working-day before the match at 12.00.

Dennis B. Jørgensen

Dennis B. Jørgensen

Kommunikation- og medieansvarlig

+45 2758 4093

dbj@efb.dk

Pressefaciliteter

Parkering

Pressen henvises til den store parkeringsplads på Gl. Vardevej over for Blue Water Arena.
Sendevogne og SNG-vogne kører ind ved udebaneafsnittet fra Gl. Vardevej og rundt til VIP-loungen, hvor der er parkering ved siden af indgang VIP 1.

Ankomst til stadion

Akkrediteret presse skal henvende sig i administrationen over Nike Sportifo Football Store, hvor der udleveres akkrediteringskort mm. Akkrediteringerne kan afhentes fra 2 timer før kick off.
Herfra er adgangen til Blue Water Arena via A2 (Presseindgang) med skiltehenvisning til presserum.

STADIUM OVERSIGT

STADIUM OVERSIGT

Pressepladser på stadion

TV & radio-kommentatorer har særskilte lokaler, hvor der kan kommenteres fra. Disse lokaler ligger centralt på 3. sal på A-tribunen (A3).

De øvrige journalister har siddepladser centralt på A-tribunen (A3) med direkte adgang fra presserummet. På siddepladserne er der strømstik samt trådløst netværk, der kan benyttes.

Adgang til Flash Zone & Mixed Zone

Fra pressepladserne går man ud af A2 (Presseindgang) på stadion. Derfra er der adgang til Mixed Zone-området gennem Spillerindgang (ved Stadionhallen) via tunnel.

Presserum

Presserummet findes under A-tribunen (A3), som kan benyttes af journalister og fotografer. Her vil der være lettere forplejning, holdopstillinger samt info om internetopkobling. Presserummet er åbent 2 timer før kick off samt 2 timer efter kampen.

RETNINGSLINJER

I EfB bestræber vi os altid på at have et godt samarbejde med pressen, samt være imødekommende overfor de henvendelser og ønsker, der måtte komme.

Men der er vedtaget nogle fælles retningslinjer, der er gældende for alle klubber og kampe i Alka Superligaen.

Superflash Zone Interviews

Gældende for: (Viasat/TV 3+, TV 3 Sport, Canal 9/Canal 8 & DR TV, DR Radio & TV 2 Sporten).

 

Disse medier har mulighed for et kort Superflash interview efter kampen med en spiller. Her er der tale om to kamprelaterede spørgsmål, inden spilleren går i omklædningsrummet.
Øvrige interviews for rettighedshaverne samt mediepartnerne på highlights sker i Flash Zone før og efter kampen.

Live-rettighedshaveren til den pågældende kamp har dog også mulighed for et Superflash interview med cheftræneren 2 minutter før kick off og kort før 2.halvleg.
Live-rettighedshaveren har ligeså mulighed for et Superflash interview med en ønsket spillet, når 1.halvleg er slut.

Flash Zone interviews

Gældende for rettighedshaverne, der ikke sender kampen live på kampdagen samt mediepartnere på highlights: (Viasat/TV 3+, TV 2 Sport, Canal 9/Canal 8, DR TV, DR Radio, TV 2 Sporten, TV 2 News & regionale TV-stationer).

 

Øvrige interviews for rettighedshaverne samt mediepartnerne på highlights sker i Flash Zone før og efter kampen.
Ønskes interviews med spillere før kamp, skal det ske før opvarmning. Spillerne ankommer til stadion 75 minutter før kick off, og indtil 1 time før kick off er der mulighed for interviews (kun kamprelaterede spørgsmål).

Efter kampen kommer 2-3 spillere ud og står til rådighed for pressen, efter spillerne har været i omklædningsrummet (spillere valgt ud fra de ønsker, som pressen måtte have).

Post Match aktiviteter

Efter almindelige superligakampe holder klubben ikke pressemøde, men åbner op for et Mixed Zone interviewområde i spillertunnelområdet så snart spillere og trænere er tilbage i deres omklædningsrum.

Til UEFA-kampe følger klubben kamparrangørernes regelsæt og holder pressemøde i Semco Maritime Lounge cirka 20 minutter efter kampens afslutning.

Mixed Zone interviews

Gældende for: Øvrige akkrediterede medier.

 

Alle øvrige akkrediterede medier har mulighed for interviews med spillere her.
Ønskes interviews med spillere før kamp, skal det ske før opvarmning. Spillerne ankommer til stadion 75 minutter før kick off, og indtil 1 time før kick off er der mulighed for interviews (kun kamprelaterede spørgsmål).

Efter kampen – og efter spillerne har været i omklædningsrummet – kommer 2-3 spillere ud og står til rådighed for pressen (spillere valgt ud fra de ønsker, som pressen måtte have).

Alle interviews på kampdage skal koordineres og ønskes hos EfB’s medieansvarlige, Rasmus R. Nejstgaard.

Kontakt med bænk under kamp

Rettighedshaveren til kampen har mulighed for et kort interview med assistenttræneren under spillet, hvis der sker udskiftninger, skader eller andet spektakulært undervejs i kampen.

Adgang til omklædningsrum

Der er som udgangspunkt ingen adgang for pressen til EfB’s omklædningsrum.
Dog er det muligt for rettighedshaverne til den pågældende kamp at lave billeder uden for omklædningsrummet før kampstart. Området ved omklædningsrummet skal dog forlades 10 minutter før kick off, eller når alle spillerne er samlet i omklædningsrummet og dørene lukkes.

Interviews på træningsdage

Alle EfB’s træningspas er som udgangspunkt åbne for pressen. Ønskes interview med spillere og trænere bedes dette koordineret med EfB’s medieansvarlige inden træningen.

Downloads

EfB Logo

Logoet må kun bruges i forbindelse med presseomtale af klubben.
Logoet må ikke anvendes til kommercielle formål uden EfB’s tilladelse.
Hent logoet ved at klikke på billedet.

Vi støtter EfB

Som samarbejdspartner har du ret til at benytte logoet
“Vi støtter EfB” i forbindelse med markedsføring.
Hent logoet ved at klikke på billedet.

EfB’s samarbejdsklubber

EfB’s samarbejdsklubber kan benytte logoet “EfB Samarbejdsklub”
i materialer, blade og på skilte/opslag.
Hent logoet ved at klikke på billedet, eller som AI ved at klikke her.