Klub

EfB støtter #FodboldtrøjeFredag

Fredag d. 4. marts er Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag, og Esbjerg fB bakker op om det gode tiltag samlet under #FodboldtrøjeFredag på de sociale medier.

#FodboldtrøjeFredag er et tilbagevende tiltag fra Børnecancerfonden, der bruger fodbolden og fællesskabet omkring til at sætte fokus på og samle penge ind i den gode sags tjeneste.

I år falder indsamlingsdagen fredag d. 4. marts, og Esbjerg fB støtter op om det gode initiativ ved blandt andet at dele budskabet på de sociale medier.

EfB opfordrer derfor til, at du på fredag tager din favoritfodboldtrøje på i skole, på uddannelse, på arbejde eller noget helt fjerde, så du hjælper med at sprede budskabet.

Alle indsamlede kroner på tværs af organisationer og private i hele landet går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Du er meget velkommen til at poste et billede af dig selv og din trøje under #FodboldtrøjeFredag på dine sociale medier. 

>> Læs mere om hvordan du støtter det gode formål 

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo