Førstehold

Reserve-nederlag i SønderjyskE

EfB’s reserver led sæsonens første nederlag, da SønderjyskE vandt 5-2 på eget græs. Tighadouini og Petre scorede for esbjergenserne.

Esbjergs reserver drog mandag formiddag mod Haderslev, hvor SønderjyskE kunne byde velkommen til de blåhvide. Det var et modent og yderst fysisk stærkt mandskab, der stod klar for hjemmeholdet i dagens match, og det var derfor særdeles god modstand for EfB’erne.
Adnane Tighadouini startede en målrig eftermiddag, da han bragte Esbjerg foran. Simon Bækgård slog et indlæg mod Adrian Petre, der ikke udnyttede chancen, men Tighadouini var hurtig over returen og scorede kampens første mål. 1-0 til gæsterne midtvejs i første halvleg.
Fem minutter inden pausen noterede sønderjyderne sig også for en scoring, da de udlignede til 1-1, men balancen i regnskabet varede dog kun få minutter. I første halvlegs sidste spilleminut viste Adrian Petre nemlig den skarphed, han manglede tidligere i matchen og scorede for de blåhvide. 2-1 til EfB, hvilket også blev resultatet ved pausen.
Det første kvarter efter halvlegen var tilfredsstillende, selvom SønderjyskE nok engang fik udlignet efter 55 minutter. Herefter faldt gæsterne i kadence, og blev overmatchet på det fysiske aspekt den sidste halve time. Efter en times spil kom hjemmeholdet i førerposition for første gang i opgøret, mens de forøgede til både 4-2 og 5-2 inden for relativ kort tid.
Der faldt ikke flere scoringer denne eftermiddag på banerne ved Haderslev Idrætscenter, og SønderjyskE sejrede derfor 5-2 mod EfB i Reserveligaens pulje 2.
A+-træner, Lars Vind, var tilfreds med den første time, men måtte erkende, at SønderjyskE herefter fik overtaget.
– Det er rigtig fint, at spille en reserveholdskamp, som denne. Nogle spillere er kommet tilbage fra skade, så det er en god måde, at finde tilbage til formen. Vi ærgrer os selvfølgelig lidt over, at vi ikke kan stå distancen mere end en times spil, hvor vi herefter er lidt for gavmilde i defensiven. Det er dog hjemmeholdets fortjeneste, men det giver os også noget at arbejde videre med, siger Lars Vind.
Klaus Moesgaard fik sit comeback efter en længere skadesperiode og fik tyve minutter i benene, men måtte lade sig udskifte kort før tid, for at være påpasselig.


Resultat
SønderjyskE Reserver – EfB Reserver 5-2 (1-2)
Målscorere
24’ 0-1 Adnane Tighadouini
41’ 1-1 Mads Hvilsom
44’ 1-2 Adrian Petre
50’ 2-2 Peter Christiansen (Straffe)
60’ 3-2 Mads Hvilsom
66’ 4-2 Peter Christiansen
72’ 5-2 Victor Mpindi Ekani
Startopstilling
Mads Kikkenborg
Nikolaj Hagelskjær
Rodolph Austin
William Møller
Jonas Mortensen
Noah Nurmi
Simon Bækgård
Mads Larsen
Brent McGrath
Adrian Petre
Adnane Tighadouini
Indskiftninger
55’ Mirza Husic (Nikolaj Hagelskjær)
65’ Klaus Moesgaard (Jonas Mortensen)
70’ Martin Egelund (Simon Bækgård)
80’ Rasmus Rejnhold (Adnane Tighadouini)
86’ Patrick Jørgensen (Klaus Moesgaard)

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 28. marts - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo