Så ruller bolden igen for de mindste i EfB

Onsdag den 14. august starter træningen igen for de mindste fodbold-glade børn under fem år. ‘Små fødder’ træner herefter hver onsdag ind til og med uge 41.

Klubben byder endnu engang velkommen til alle fodboldtossede børn under fem år, der har lyst til at spille fodbold i vores fodboldklub hver onsdag. Vi starter allerede sæsonen, onsdag d. 14/8, og træner hver onsdag ind til og med uge 41. 

Træningen foregår fra kl. 17. 00 til 18.00 på bane 6 lige ude foran klubhuset. 

Så på med støvlerne og fodboldtøjet, og vær med til at give den gas på banen. Kender du en, der er lige så vild med fodbold som dig, eller bare har lyst til at prøve det, så tag ham med ind i klubben og få en god oplevelse med Danmarks bedste børnetræner, vores allesammens, Kurt. 

Vi glæder os til at se dig og alle de andre ‘Små fødder’ på banerne i EfB.

Bestyrelsen