Sæsonens Spiller 2018/2019: Joni Kauko

Med omkring en tredjedel af stemmerne var der ingen tvivl hos fansene om, at midtbanespiller Joni Kauko skulle være Sæsonens Spiller 2018/2019 i Esbjerg fB. Finnen blev før kampen mod FC København søndag aften hyldet af de fremmødte tilskuere.

Før kampen mod FC København søndag aften modtog den målfarlige midtbanespiller Joni Kauko taktfaste klapsalver fra publikum på Blue Water Arena, da stadionspeakeren annoncerede, at finnen var kåret som Sæsonens Spiller 2018/2019 i Esbjerg fB.

28-årige Kauko kom til EfB før sæsonen, og har fra dag ét været en af John Lammers’ foretrukne spillere på holdkortet. Han har deltaget i 34 ud af 35 kampe i indeværende Superliga-sæson, og det er blevet til imponerende otte mål.

Se Kaukos reaktion, da han fik overrakt et headset fra Bang & Olufsen sponsoreret af Bang & Olufsen Esbjerg som en markering af Sæsonens Spiller 2018/2019: