Førstehold

SFS-klubben Bramming støtter EfB i Parken

Søndag klokken 16.00 spiller Esbjerg fB i Parken mod topholdet fra FC København, og her får John Lammers’ mandskab ekstra medvind fra SFS-klubben, Bramming Boldklub.

Esbjerg-mandskabet har en svær opgave forude, når Parken og FC København venter søndag klokken 16.00 i årets sidste udebanekamp, og de blå-hvide får brug for alt den støtte, de kan få. En flok SFS-spillere fra Bramming Boldklub vil i hvert fald gøre sit, for at skubbe EfB’erne i den rigtige retning sammen med de øvrige EfB-tilhængere.
Bramming Boldklubs U14-drenge, der har haft en flot sæson med oprykning til Liga 2, slutter nemlig året af med en fodboldtur til hovedstaden, for at støtte EfB. Ifølge Bramming-træner, Lars Have Thomsen, så er det vigtigt, at arrangere ture som denne i breddeklubberne.
– Nogle af drengene har ikke været i Parken, så det bliver en rigtig god oplevelse og vi glæder os til at støtte EfB. Vi, som breddeklub, skal have noget socialt ud af det, for det er en meget vigtig del for de små, lokale klubber. Vi har samlet 20 spillere, og sammen med deres forældre, så stiger vi på en lejet bus søndag formiddag og drager mod Parken. Vi ser rigtig meget frem til turen, fortæller Brammings U14-træner.
Bramming Boldklub, hvor det hele i øvrigt startede for stjerneskuddet Anders Dreyer, er en ud af 56 klubber i det Sydvestjyske Fodbold Samarbejde.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo