Førstehold

SLUT: EfB – FC Roskilde 2-1

Tim Hölscher forløste Blue Water Arena med sit andet mål dybt inde i overtiden, der sikrede EfB en vigtig sejr på 2-1 mod FC Roskilde lørdag eftermiddag.

Solen stod højt over Blue Water Arena denne lørdag eftermiddag, da FC Roskilde gæstede det vestjyske. Sæsonen nærmer sig enden, hvor EfB jagter oprykningen til Superligaen. Her skulle næste skridt tages mod FC Roskilde.
Det blev en intens start med mange dueller på banens midte, hvor ingen af holdene for alvor truede i de afgørende situationer. FC Roskilde startede dog bedst og de kom da også foran efter femten minutters spil, da Kristian Lindberg kunne score fra tæt hold uden chance for Jeppe Højbjerg. 1-0 til FC Roskilde.
Herefter skulle EfB ud og jagte et resultat og Roskilde kunne spille på deres omstillinger, hvilket virkede til at passe dem fint. Herefter bølgede spillet dog frem og tilbage, med enkelte muligheder til begge hold. EfB prøvede ihærdigt, men fandt det svært at komme frem til de åbne chancer. Der kom dog ingen forløsning i første halvleg for EfB, der måtte gå til pause bagud 1-0.
Fra anden halvlegs start gjorde John Lammers et par ændringer, i forsøget på at ændre kampen til esbjergensernes fordel. Den indskiftede Oti var da også et frisk pust til EfB-offensiven, der med sin fart ofte truede Roskildes bagkæde.
Ti minutter inde i anden halvleg lød brølet på Blue Water Arena så. Tim Hölscher afsluttede hårdt fra kanten af feltet, der kunne se bolden stryge fladt i mål til reduceringen 1-1. Herefter var gejsten tilbagevendt hos EfB, der søgte videre mod føringsmålet.
Men jo længere kampen skred frem, blev både tanke og handling svækket på kvaliteten. Et par enkelte løse chancer til begge hold, men det lignede længe et rémis på Blue Water Arena. Dog ville EfB og Tim Hölscher det anderledes i de døende minutter. Den tyske offensiv-spiller stod i en god position midt i feltet og kunne herfra sende den i mål til 2-1 assisteret af Mark Brink.
Kort efter fløjtede dommeren kampen af og EfB vandt dermed 2-1. Med sejren kravler Esbjerg fB op som ligaens førerhold to point foran Vejle, der dog har en kamp i hånden.


Resultat:
EfB – FC Roskilde 2-1 (0-1)
Målscorere:
15’ 0-1 Kristian Lindberg
54’ 1-1 Tim Hölscher
90’+3 2-1 Tim Hölscher
Startopstilling:
16. Jeppe Højbjerg
25. Jeppe Brinch
24. Ben Aziz Zagre
4. Agus Garcia
32. Nikolaj Hagelskjær
6. Lasha Parunashvili
10. Tim Hölscher
50. Mads Larsen
39. Anders Dreyer
18. William Møller
9. Adrian Petre
Indskiftninger:
46’ Jesper Lauridsen (Ben Aziz Zagre)
46’ Emmanuel Oti Essigba (William Møller)
71’ Mark Brink (Mads Larsen)
 

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo