SLUT: Silkeborg IF – EfB 1-0

Trods fantastisk opbakning tog Silkeborg IF det første stik på Jysk Park, i den direkte duel om oprykningen til Alka Superliga. Gustaf Nilsson sikrede hjemmeholdet en 1-0 sejr.

EfB krydsede torsdag aften klinger med Silkeborg IF i første kamp af to, der gælder direkte oprykning til ALKA Superliga. En varm aften i en flot kulisse, hvor EfB-fansene gjorde et fantastisk stykke arbejde.

Det blev en forsigtig start for begge parter, der virkede en smule nervøse. Det blev dog hjemmeholdet der skulle tage teten herefter og trillede bolden hurtigt rundt på kunstgræsset. Dog fik Esbjerg den første større chance, da Oti brugte sin fart godt, men måtte desværre se det flade skud reddet på stregen.

Efter tyve minutters spil opstod der så for alvor problemer for EfB, da Jeppe Brinch måtte begå et straffespark på Gustaf Nilsson efter en fin aktion af Silkeborg-spilleren. Davit Skhirtladze tog sig af sparket, men den hårde afslutning tog stolpen og røg videre i spil, selvom Jeppe Højbjerg havde smidt sig til den forkerte side.

Mod første halvlegs slutning lagde Silkeborg et pres mod EfB-defensiven, og Jeppe Højbjerg måtte kort før pausen hive en fantastisk redning frem, da Gammelby trak ind fra højre og krøllede den mod hjørnet. Flot afværget af EfB-keeperen.

Sekvensen efter appellerede Oti Essigba og resten af EfB for straffespark, og det var med god grund. Oti kom fri med målmanden i feltets venstre side, hvor Silkeborg-keeperen, Peter Friis Jensen, nedlagde Esbjergs hurtige offensiv-spiller. Dommeren vinkede afværgende, og fløjtede kort efter til pause.

Efter pausen var Silkeborg mest på bolden, og truede EfB-defensiven over flere omgange, hvor især Silkeborgs dødbolde voldte problemer. EfB fik da også et par chancer sat op, dog mest på kontramuligheder.

Netop en dødbold gav hjemmeholdet kampens første scoring med godt tyve minutter igen, da et hjørnespark blev slået mod bageste stolpe. Her kunne Salquist heade bolden på tværs til Gustaf Nilsson, der satte bolden i mål til 1-0.

Mod kampens slutning havde EfB gode muligheder for at få det vigtige udebane mål med til returopgøret, men både Willam Møller og Yuri Yakovenko var ikke skarpe i det afgørende øjeblik. Der faldt ikke flere scoringer på Jysk Park og Silkeborg tog derfor første stik med en sejr på 1-0.

Returopgøret spilles søndag hjemme på Blue Water Arena, hvor EfB skal jagte muligheden for at vende tilbage til det forjættede land foran et, forhåbentligt, talstærkt publikum. Kampen fløjtes op klokken 18.00.


Resultat:
Silkeborg IF – EfB 1-0 (0-0)

Målscorer:
72’ 1-0 Gustaf Nilsson

Startopstillingen:
16. Jeppe Højbjerg
32. Nikolaj Hagelskjær
4. Agus Garcia
25. Jeppe Brinch
14. Jesper Lauridsen
38. Jacob Lungi Sørensen
6. Lasha Parunashvili
39. Anders Dreyer
10. Tim Hölscher
17. Emmanuel Oti Essigba
9. Adrian Petre

Indskiftninger:
49’ Yuri Yakovenko (Adrian Petre)
79’ William Møller (Emmanuel Oti Essigba)
89’ Mark Brink (Tim Hölscher)