Førstehold

Smalt U17-nederlag mod de kongeblå

Jerry Lucenas tropper skulle lørdag eftermiddag forsøge at snuppe fjerde sejr på stribe på udebane mod midterholdet Lyngby. Det lykkedes desværre ikke, da hjemmeholdets Alexander Petræus scorede kampens enlige mål midtvejs i første halvleg til kampens slutresultat 1-0.

De sidste tre kampe er sluttet med sejre mod henholdsvis Aab, Randers og Vejle. I dag gik turen østpå, hvor de kongeblå fra Lyngby ventede i et eftermiddagsopgør, der skulle vise sig at blive en jævnbyrdig affære med chancer i begge ender.
I første halvleg stod gæsterne fra EfB lidt længere tilbage på banen og lykkedes ikke for alvor med at vinde de fysiske dueller og sidde ordenligt i presset. Generelt var det en meget lige kamp, der bølgede frem og tilbage med chancer til begge mandskaber. Gæsternes Mads Borchers var da også tæt på ved et hovedstød i første halvleg, hvor skarpheden dog manglede.
Kampens første og eneste mål faldt til hjemmeholdet, som kom igennem i deres venstre side midtvejs i første halvleg. I første omgang fik vestjyderne reddet bolden, og holdet forsøgte også at cleare bolden, men den blev spillet direkte ud til Lyngbys Alexander Petræus, som satte bolden ind i nettet.
Anden halvleg var meget bedre for de unge Esbjerg-drenge, som lykkedes med at stå højere på banen og dermed stresse sin modstander til at lave fejl. Det resulterede i flere omgange til fine chancer, men den sidste skarphed manglede i flere af situationerne.
Både Mads Zaar og Patrick Tjørnelund var tæt på at bringe esbjergenserne tilbage i kampen, men det blev ved stillingen 1-0, som også endte med at blive opgørets slutresultat.
– Det er ærgerligt, at vi ikke fortsætter stimen i dag. Men jeg hæfter mig ved, at vi som hold arbejder hårdt og er med i kampen fra start til slut. Det var en meget lige kamp, som kunne være gået begge veje, og vi mangler lige den sidste kvalitet hos flere spillere for, at det kunne have været gået vores vej. Nu skal vi op på hesten igen, så vi kan være klar til næste weekends kamp mod SønderjyskE, lød det fra Jerry Lucena efter lørdagens nederlag til Lyngby.


Resultat:
Lyngby – EfB 1-0 (1-0)
Målscorere:
21’ 1-0 Alexander Petræus
Startopstilling:
1. Nicolai Vistisen
2. Patrick Tjørnelund
3. Aske Thorsen
5. Anders Akselsen
7. Mads Zaar
8. Andreas Lausen
10. Marcus Hansen
11. Mads Borchers
14. René Holst
18. Zean Dalügge
22. Denis Catovic
Indskiftninger:
59’ Andreas Troelsen (Marcus Hansen)
73’ Kristian Sebastian Iversen (René Holst Andersen
82’ Marcus Kristensen (Andreas Sejr Lausen)
Skribent: Martin Jørgensen

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo