Smalt U17-nederlag

Jerry Lucena og U17 var lørdag i aktion, da Lyngby BK gæstede Vestjylland. Desværre for de unge EfB-talenter blev det til et nederlag på 1-0.

U17-talenterne var også i kamp i weekenden, og ligesom U19 var modstanderen Lyngby BK.

Første halvleg startede fint ud for EfB, der sad mest på bolden og skabte da også flere chancer. Desværre for hjemmeholdet manglede skarpheden foran mål og da Lyngby heller ikke viste det store offensivt blev første halvleg uden mål, selvom EfB’erne måske følte, at de burde have været foran.

I starten af anden halvleg fortsatte kampbilledet, hvor EfB havde bolden det meste af tiden. Som tiden skred frem løb Jerry Lucenas mandskab dog tør for kræfter, hvilket gav Lyngby overtaget i kampens sidste tyve minutter, og det skulle vise sig at blive dyrt.

Kort før tid modtog Asger Ammundsen nemlig bolden på kanten af feltet, hvorfra han kunne trykke mod mål. Det var en god beslutning set med Lyngby-briller, for den strøg forbi EfB-keeperen og gjorde det til 1-0 for gæsterne, som også blev kampens resultat.

Resultatmæssige er vi måske lidt ærgerlige, for vi føler at vi kunne have vundet kampen. Jeg synes vi har overtaget i kampens første time, men vi får det ikke udnyttet. På trods af nederlaget så er jeg tilfreds med den indsats der blev leveret, hvilket vi sagtens kan være bekendt. Derudover er det også positivt at Frederik Hummelgaard spiller en så god kamp på en forholdsvis ny position for ham, fortæller U17-cheftræner, Jerry Lucena.

Næste gang U17 skal i aktion er lørdag den 14. april, når FC Midtjylland er værter. Opgøret fløjtes i gang klokken 15.15 og spilles på Ikast Stadion.


Resultat: EfB – Lyngby BK 0-1 (0-0)

Målscorer:
73’ 0-1 Asger Ammundsen

Startopstillingen:
1. Alexander Kostow

2. Patrick Tjørnelund
3. Frederik Hummelgaard
4. Tobias Stagaard
7. Mads Zaar
10. Andreas Troelsen
11. Mads Borchers
14. René Holst
20. Anders Akselsen
21. Andreas Lausen
22. Denis Catovic

Indskiftninger:
5. Kasper Høj
12. Arthur Løvgren
18. Carl Christian Tippins