Førstehold

Statistiske vinkler på Brøndby IF – Esbjerg fB

EfB har vundet tre ud af tre opgør mod Brøndby IF i denne sæson, og den indbyrdes stime kan nu udbygges til fire. Se flere vinkler på opgøret herunder inden duellen mod de blågule søndag klokken 16.00.

Brøndby IF har blot lukket tre mål ind i deres seneste seks hjemmekampe mod EfB i Superligaen og samtidig holdt buret rent tre gange.
Joni Kauko er oppe på otte sæsonscoringer i Superligaen – det gør ham til Esbjergs topscorer.
Både Esbjerg og Brøndby har spillet uafgjort syv kampe i denne sæson i den bedste danske række – kun F.C. København har delt point færre gange med fire uafgjorte.
EfB er ubesejret i deres seneste fire kampe i Superligaen med to sejr og to uafgjorte, og er startet flot ud i mesterskabsspillet.
Brøndby er uden sejr i deres seneste tre kampe spillet på Brøndby Stadion.
EfB og Brøndby IF har mødtes 50 gange i Superligaen med et scoringssnit på 2,58. Statistikken viser 13 EfB-sejre, 17 uafgjorte og 20 nederlag.
Brøndby har indkasseret 13 mål i det sidste kvarter af deres kampe i Superligaen – sammen med FC Nordsjælland, er det flest af alle.
EfB har scoret 27 % af deres mål – 10 scoringer – i det første kvarter efter pausen.


Superliga mesterskabsspil – 32. runde: Brøndby IF – Esbjerg fB
Kampdato: Søndag den 28. april 2019 klokken 16.00
Stadion: Brøndby Stadion
TV:
Canal 9

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo