Stem på din favorit-kamp

Grundet corona-virussen ligger fodbolden stille verden over på ubestemt tid, men derfor kan du stadig se Esbjerg fB i dit TV. Således kan du nu via EfB-appen være med til at bestemme, hvilken tidligere kamp der skal genudsendes.

Hvis du hungrer efter fodbold, så har du nu muligheden for at medvirke til, hvilken tidligere Esbjerg fB-kamp der skal rulle over din TV-skærm i nær fremtid.

Således står valget mellem et af følgende tre opgør, og du afgiver din stemme i EfB-appen.

Kamp 1:

Kamp: Esbjerg fB-OB 2-0 (1-0)
Målscorere: Iddi Alkhag, Lars Lungi Sørensen
Dato: D. 26. juli 1999
Startopstilling: Benny Gall, Henrik Jensen, Lars Lungi Sørensen, Henrik Ibsen, Martin Jensen, Søren Pallesen, Kim Jensen (John Hansen), Hans Henrik Andreasen, Simon Karkov (Kenni Sommer), Iddi Alkhag, Jess Thorup
Beskrivelse: EfB’s første hjemmekamp i Superligaen, daværende Faxe Kondi Ligaen, nogensinde blev spillet i Esbjerg Idrætspark foran 7.260 tilskuere i 1999. EfB med Viggo Jensen som cheftræner fik en flyvende start på livet i landets bedste række, da holdet slog med-oprykkerne fra Fyn med 2-0 på mål af Iddi Alkhag og Lars Lungi Sørensen.

Kamp 2:

Kamp: Esbjerg fB-BK Frem 6-3 (3-1)
Målscorere: Fredrik Berglund (3), Tommy Bechmann (2), Hans Henrik Andreasen
Dato: D. 29. maj 2004
Startopstilling: Lars Winde, Jakob Poulsen, Anders Møller Christensen, Kjetil Pedersen, Tommy Løvenkrands (Søren Barslund), Tommy Bechmann, Hans Henrik Andreasen, Henrik Hansen (Frank Hansen), Jerry Lucena, Jess Thorup (Lasse Kryger), Fredrik Berglund
Beskrivelse: Foran 7.151 tilskuere sluttede EfB en flot sæson af med en 6-3-sejr over Frem, der på dette tidspunkt allerede var rykket ned. For Ove Pedersens mandskab stod der heller ikke noget på spil, idet bronzemedaljerne var sikret, og derfor kunne begge hold spille frit, hvilket resulterede i en sand målfest

Kamp 3:

Kamp: Randers FC-Esbjerg fB 0-1 (0-0)
Målscorere: Youssef Toutouh
Dato: D. 9. maj 2013
Startopstilling: Lukas Hradecky, Peter Ankersen, Kian Hansen, Davidson Drobo-Ampen, Jonas Knudsen, Jakob Ankersen, Magnus Lekven, Hans Henrik Andreasen, Youssef Toutouh (Sebastian Andersen), Arnor Smarason (Nicolai Høgh), Martin Braithwaite (Emil Lyng)
Beskrivelse: I et feststemt Parken med over 15.000 blå-hvide fans på lægterne blev pokalturneringen vundet af EfB efter en hård og tæt kamp mod Randers. EfB-mandskabet leverede en koncentreret og klog indsats gennem alle 90 minutter, og det var nok til at sikre titlen efter Youssef Toutouhs afgørende scoring på hovedstød kort efter pausen.

>> Download EfB-appen og stem

Afstemningen lukker fredag d. 3. april kl. 15.00.

Tidspunkt for kampen vil blive annonceret, når det er fastlagt af rettighedshaver.