Tag med fanklubben til AGF-kampen

Et spændende, og ikke mindst afgørende forår i Superligaen sparkes i gang på fredag klokken 19.00, når EfB gæster AGF. Hvis du vil vise det blå-hvide flag og støtte Esbjerg-drengene, så arrangerer Blue Knights en bustur til Ceres Park.

Superligaens grundspil står for skud med kun seks resterende kampe, og EfB åbner foråret mod AGF på Ceres Park fredag klokken 19.00. Esbjerg-mandskabet har overvintret på en flot 4. plads, og for at vi kan fortsætte de gode takter fra efteråret, har vi fortsat brug for jeres afgørende støtte fra lægterne.

EfB’s officielle fanklub, Blue Knights, har åben for tilmeldinger til en arrangeret bustur sammen med andre blå-hvide tilhængere, og der er en gratis kampbillet til de første 30, der skriver sig op. Du kan tilmelde dig på https://blueknights.dk/, hvor mere information om turen også følger.

Vi håber, at se mange af jer, så vi sammen kan jagte tre vigtige point.