Førstehold

To EfB-talenter udtaget til U17-landshold

Mads Zaar og Patrick Tjørnelund er udtaget til U17-landsholdet, der spiller to venskabskampe i Frankrig mod samme nation og efterfølgende Elite Round, hvor der er en billet til sommerens Europa Mesterskab på højkant.

Esbjerg talenterne Mads Zaar og Patrick Tjørnelund bliver en del af U17-landsholdet, der skal kæmpe om en plads til Europa Mesterskabet i Irland til maj. De er nemlig blevet udtaget til U17-truppen, som spiller to venskabskampe i starten af marts mod Frankrig på Centre National du Football i Clairefontaine.
Senere i samme måned venter tre skæbnesvangre opgør, når Elite Round skal spilles på dansk grund. Danmarks U17-drenge møder Kroatien, Schweiz og England på JYSK Park, hvor gruppens nummer 1 og 2 kvalificerer sig til sommerens EM-slutrunde.
De tre opgør spilles 21. marts klokken 17.00, 24. marts klokken 15.00 og 27. marts klokken 14.00.
Foto: DBU – ungdomslandsholdene, herrer
 
 
 

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 18. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo