Førstehold

Tre EfB'ere ifører sig studenterhuerne

Jonas Mortensen, Mads Larsen og Rasmus Rejnhold fra Esbjerg fB’s Superliga-trup er netop blevet studenter fra Rybners Gymnasium, og de tre unge spillere kan således tilføje en HHX-uddannelse til CV’et.

Sommeren er over Danmark, og studenterhuerne er netop nu et naturligt og festligt indslag på gader og stræder rundt omkring i landet. Hos Esbjerg fB har de tre, unge spillere Jonas Mortensen, Mads Larsen og Rasmus Rejnhold netop iført sig de flotte huer efter tre års skolegang på Rybners Gymnasium i Esbjerg.
18-årige Larsen og 19-årige Mortensen og Rejnhold var gennem alle år en del af EsbjergOrdningen, som er et tæt samarbejde mellem byens eliteidrætsklubber, Esbjerg Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Esbjerg.
Ordningen har givet de tre EfB’ere muligheder for at kombinere det faglige med det sportslige således, at der blandt andet er blevet taget hensyn til eksempelvis landsholdsrejser, ligesom der er blevet tilbudt en mentorordning og idrætspsykologiske kurser undervejs.
Jonas Mortensen og Rasmus Rejnhold fulgtes ad i samme klasse gennem hele udannelsen, mens Mads Larsen gik i en anden.
Fælles for de tre EfB-spillere er dog glæden over uddannelsesbeviset og huen, som for alles vedkommende kom i hus efter en afsluttende, mundtlig SOP-eksamen.
– Vi er glade for at være færdige nu, og det var da med stolthed, at vi kunne tage huerne på efter den sidste eksamen. Det har været tre gode år hos Rybners, hvor vi har haft gode forudsætninger for både at blive fagligt dygtige og samtidig spille fodbold hos EfB. Nu handler det udelukkende om fodbold, og det ser vi alle frem til, lyder det enstemmigt fra de nyudklækkede studenter.
Også 20-årige Mathias Holm, der gør sig på U19-holdet, er blevet student.

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 18. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo