Førstehold

Truppen: AC Horsens – EfB

Esbjerg-trænerteamet har udtaget truppen til kampen mod AC Horsens, som John Lammers anser som et svært hold at slå.

Superliga-bolden ruller igen for John Lammers’ tropper, når de søndag tager turen til CASA Arena i Horsens. Et svært opgør venter dermed mod et særdeles fysisk stærkt mandskab, der kun har tabt én gang de seneste seks kampe. Søndagens værter har høstet et enkelt point mere end EfB i Superligaen, der generelt er ekstremt tæt.
Esbjergs cheftræner forventer da også et svært opgør mod de gule østjyder, der er svære at spille imod.
– Horsens er et godt hold, som står rigtig godt rent organisatorisk. De har stor fysik, som de bruger godt og så er de meget farlige på standardsituationer, hvor vi selvfølgelig skal være ekstra opmærksomme. Jeg forventer, vi vil få meget boldbesiddelse på vores halvdel, og så skal vi naturligvis søge efter de frie rum, der kan skabe chancer for os, fortæller John Lammers, der tager en kamp ad gangen i en utrolig tæt liga.
– Ligaen er utrolig tæt. Hvis man taber, så kan man ryge helt i bunden, men omvendt, hvis man vinder, så er det helt anderlededes. Vi kigger på tabellen, men vi koncentrerer os mest om at tage en kamp ad gangen. Vi har en god mulighed i morgen, og med en sejr, så ser det rigtig fornuftigt ud.
Rafael van der Vaart sidder ude med en mindre skade, mens Yuri Yakovenko og Emmanuel Oti Essigba er tilbage blandt de 18 udvalgte. Ligeledes kan lejesvenden, Kristian Riis, få sin debut i Esbjerg-trøjen, som for første gang er udtaget til Superliga-truppen.
Truppen:
1. Jonas Jensen
16. Jeppe Højbjerg
3. Simon Bækgård
5. Markus Halsti
6. Lasha Parunashvili
7. Joni Kauko
8. Rodolph Austin
9. Adrian Petre
11. Adnane Tighadouini
14. Jesper Lauridsen
17. Emmanuel Oti Essigba
21. Mark Brink
23. Yuri Yakovenko
24. Kristian Riis
25. Jeppe Brinch
26. Mathias Kristensen
32. Nikolaj Hagelskjær
38. Jacob Lungi Sørensen
Skadede spillere:
10. Rafael van der Vaart (Længde endnu uvis)
40. Daniel Anyembe (Længde endnu uvis)
Karantæne:
4. Agus Garcia (1 spilledag)


Superligaen – 12. runde: AC Horsens – EfB
Kampdato: Søndag den 7. oktober klokken 14.00
Stadion: CASA Arena Horsens
TV: 
Eurosport 2

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 28. marts - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo