x
neutral

Truppen ankommet til Tyrkiet

25 spillere fra Esbjerg fB samt træner- og sundhedsstab ankom onsdag aften til Belek i Tyrkiet, hvor årets træningslejr afvikles frem mod sæsonstart fredag d. 14. februar kl. 19.00 mod FC København.

Kl. 7.45 onsdag morgen rullede Esbjerg fB-spillerbussen fra Blue Water Arena og Gl. Vardevej med kurs mod Hamburg, hvorfra flyet til Antalya i Tyrkiet gik kl. 13.35.

Med ombord var de 25 spillere og træner- og sundhedsstab, som i fællesskab bruger træningslejren på at blive klar til forårssæsonen, der åbner med en hjemmekamp mod FC København fredag d. 14. februar.

På den godt tre timer lange bustur var der højt humør, og der var både tid til at sove, se film, spille Football Manager og snakke.

Når man er blandt de yngste i en spillertrup, så skal man slæbe en anelse mere end de ældste. Her ses Jonas Mortensen og Mads Larsen give en hjælpende hånd i lufthavnen på vej mod bagagebåndet.

Vel ankommet til lufthavnen i Antalya og efter en bustur på knap en time ramte EfB endelig hotellet i Belek kl. 21.00 tyrkisk tid, hvor holdet skal opholde sig frem til fredag d. 7. februar.

Torsdag kl. 9.00 trænes der for første gang på de flotte græsbaner, inden opholdets første træningskamp spilles mandag d. 3. februar kl. 15.00 dansk tid. Den anden kamp spilles torsdag d. 6. februar kl. 13.00.

>> Følg EfB på Instagram og hold dig opdateret på træningslejren