Førstehold

U17 DBU Jylland Pokal: FK Viborg – EfB 2-0

Esbjergenserne tabte onsdag 2-0 i DBU Jylland Pokalen mod FK Viborg. Dermed sluttede pokaleventyret for de unge talenter.

Semifinalerne i DBU Jylland Pokalen blev afviklet onsdag aften, hvor Jerry Lucenas mandskab jagtede en plads i finalen. FK Viborg stod som værter og havde dermed fordelen af at spille i vante rammer.
Det var en kamp der bølgede meget frem og tilbage, hvor Viborg dog så stærkest ud i duellerne der opstod i løbet af første halvleg. Der tilfaldt ingen af holdene de helt store målgivende og afgørende situationer, og derfor måtte de to hold gå til pause uden scoringer.
I anden halvleg fortsatte kampbilledet, dog kom der flere chancer til opgøret. Viborg fik den største kort efter pausen, som Victor Lynggaard da også omsatte til en scoring for hjemmeholdet til 1-0.
Herefter skulle EfB ud og jagte et resultat for at finde nøglen til finalen, men vi skulle helt hen til det 80. minut før EfB for alvor var tæt på, dog uden held for vestjyderne. I stedet kunne Viborg lukke og slukke i overtiden med Victor Lynggaards anden scoring i kampen til 2-0, hvilket også blev slutresultatet.
Jerry Lucena anerkendte efter kampen Viborgs præstation, der på dagen ville det mere.
– Vi sparede nogle spillere, hvor nye i stedet var udtaget og skulle prøve at vise sig frem. Men jeg synes ikke vi spiller den bedste kamp og det virkede til, at Viborg ville det mere end os. De var stærkere i duellerne og havde et godt fysisk tag på os i store dele af kampen, selvom det spillemæssigt var meget lige fordelt, fortæller Jerry Lucena, der sender roser afsted mod den unge komet Aske Thorsen, der spillede endnu en god kamp i defensiven.
FK Viborg møder FC Midtjylland i DBU Jylland Pokalfinalen.


Resultat:
FK Viborg – EfB 2-0 (0-0)
Målscorere:
48’ 1-0 Victor Lynggaard
80’+1 2-0 Victor Lynggaard

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo