Førstehold

U17-nederlag i Vejle

 

EfB U17 kom sløvt fra start i den sidste test forud for forårspremieren næste weekend. Talenterne tabte 3-2 til Vejle.

Vejle sad på spillet fra første fløjt, hvor EfB i stedet havde svært ved at få gang i spillet, hvilket blev dyr læring for U17 i første halvleg.  Vejle kom både foran 1-0 og 2-o, og den føring kunne endda have været endnu større inden pause, men der blev ikke scoret flere gange, og Jerry Lucena brugte derfor tiden i halvlegen fornuftigt.
– Spillerne fik en opsang i pausen og vi ændrede nogle taktiske ting, som gjorde at vi kom meget bedre med i anden halvleg. Vi spillede lidt mere i længde retningen end vi gjorde i første halvleg, og forsøgte derved at komme ned bag deres kæder, så der var noget, at jagte for vores offensiv. Det gjorde, at vi kom bedre med i kampen efter pausen, siger U17-træner, Jerry Lucena.
De taktiske ændringer gav da også mere struktur i anden halvleg, samt bedre arbejdsvilkår for de unge talenter, og det gav gevinst for vestjyderne. Mads Borchers kom i en god position, og som så ofte før afdriblede han modstanderen, og satte bolden forbi keeperen, og reducerede til 2-1.
Det direkte og aggressive spil fra vestjyderne i anden halvleg, resulterede yderligere i endnu en scoring, og derfor kom udligningen også. Jeppe Paulsen dukkede op, og stod det rigtige sted, efter en ripost, og gjorde det sikker til 2-2 for EfB.
Det blev dog alligevel til et nederlag for vestjyderne denne lørdag eftermiddag. Mod kampens afgørende fase, faldt sejrsmålet nemlig til hjemmeholdets fordel, der derfor gav slutresultatet 3-2.
Efter kampen hæftede Jerry Lucena sig ved forbedringen i anden halvleg, som holdet kan lære af i fremtiden.
– Spillerne skal være bedre til at kommunikere på banen, og tage ansvar på det taktiske niveau i løbet af kampen. Tingene vi ændrede i halvlegen, er ting, som spillerne med tiden selv skal lære at justere, når de forhåbentlig engang spiller foran et fyldt stadion. På den måde var det rigtig gode læring, og så er jeg selvfølgelig blevet klogere på mit hold i forhold til hvem, der bidrager med mest på de forskellige positioner frem mod den første turneringskamp i næste weekend, slutter cheftræneren.
U17-holdet spiller første turneringskamp i foråret på lørdag, hvor de møder OB ude kl. 15.15.
Resultat: Vejle – EfB 3-2 (2-0)
Målscorer:
1-0
2-0
2-1 Mads Borchers
2-2 Jeppe Paulsen
3-2
 
Startopstilling:
1. Alexander Kostow
3. Kasper Høj
20. Anders Akselsen
15. Christoffer Stryhn
2. Patrick Tjørnelund
6. Mirza Husic
14. René Holst
3. Frederik Hummelgaard
10. Jeppe Paulsen
7. Mads Zaar
11. Mads Borchers
Bænken:
16. Nicolai Vistisen
17. Marcus Hansen
19. Magnus Sandfeld
21. Andreas Lausen
12. Arthur Løvgren

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo