Akademi

U19-holdet tabte til FC Nordsjælland

Esbjerg fB’s U19-hold fik ikke udbytte, da FC Nordsjælland gæstede det vestjyske. Udeholdet scorede to i første halvleg, og trods Mads Zaars reducering og flere gode chancer efter pausen, så tabte EfB 1-2 i et tæt opgør.

U19-mandskabet fra EfB Akademi måtte se sig slået lørdag eftermiddag på kunstgræsbanen i Guldager. Udeholdet fra FC Nordsjælland viste skarpheden i første halvleg, mens EfB blot fik reduceret ved Mads Zaar. EfB tabte 1-2.
EfB kom fint ud til kampen i Guldager, og der gik ikke mange minutter før det var ved at blive farligt i FCN’s felt, da et indlæg blev slået ind fra højre.
Udeholdet blev dog de første til at bringe sig på tavlen, da en personlig fejl i defensiven kostede og sendte en FCN-spiller alene ned mod Nicolai Vistisen i målet. 1-0 til FCN.
FCN forøgede yderligere til 2-0 sent i første halvleg, da endnu en personlig fejl blev hårdt straffet.
Det blev bedre efter pausen for EfB, der på trods af en uheldig første halvleg ikke lod sig slå ud, men i stedet viste mentalitet på et højt niveau.
EfB fik lettere ved at tilspille sig chancer, og særligt kantspiller Mads Zaar var tæt på, da han afsluttede fra en spids vinkel. Desværre stod stolpen i vejen.
Angriber Mads Borchers havde efter en times spil også en stor mulighed for at reducere, men FCN’s keeper kom godt ud af sit mål og stoppede skuddet.
Med tyve minutter igen kunne FCN dog ikke holde stand længere, da Zaar brød igennem i højre side og bankede bolden op i nettaget.
Trods overtag i både spil og chancer i anden halvleg, så blev det ikke til en udligning for EfB, og holdet tabte altså 1-2 i et tæt opgør mod FC Nordsjælland.
– Vi er i trænerteamet tilfredse med udtryk, attitude og indstilling, og så hæfter vi os ved måden, som spillerne tacklede situationen på. Det er den mentalitet, vi ønsker at se. Det er klart, vi ikke er tilfredse med resultatet, og vi skulle have været mere skarpe foran mål, men selve præstationen var godkendt, siger assistenttræner Steffen Ernemann.
U19-holdet spiller næste gang d. 21. november ude mod AaB.


Resultat:
Esbjerg fB – FC Nordsjælland 1-2 (0-2)
Målscorere:
14′ 0-1 Andreas Bredahl
37′ 0-2 Andreas Schjelderup
68′ 1-2 Mads Zaar
Startopstilling:
1 Nicolai Vistisen
18 Patrick Tjørnelund
4 Tobias Stagaard
20 Malthe Kristensen
15 Denis Catovic
10 Andreas Lausen
13 Andreas Troelsen
23 Rasmus Rejnhold
7 Mads Zaar
11 Marcus Hansen
14 Mads Borchers
Indskiftninger:
65′ Frederik Ehrhorn (Rasmus Rejnhold)
85′ Noah Leveaux (Mads Zaar)

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo