Førstehold

U19 leverede flot comeback og sejrede

René Christiansens mandskab gjorde et flot comeback og sejrede i Aalborg. EfB’erne vendte 2-0 til 2-4 efter en stærk præstation efter pausen.

U19 havde en svær start på matchen i Aalborg og mandskabet kom allerede bagud efter tre minutter. Jonatan Flindt modtog bolden fra kanten af feltet, hvorfra han tog et træk ind i banen inden han resolut sparkede den i kassen til 1-0.
Hjemmeholdet havde efterfølgende en fin mulighed for at forøge, men skuddet røg på stolpen og i spil igen. Kort dog endnu en scoring for de bolsjestribede, da Oliver Klitten kunne score efter en hurtig manøvre af AaB-mandskabet. 2-0 blev resultatet ved pausen, og her havde U19-cheftræner, René Christiansen, en god snak med de unge gutter, som dermed reagerede rigtig flot i anden halvleg.
Det var et forvandlet Esbjerg-hold, som fik lukket bedre af i defensiven og viste mere kvalitet på bolden. Efter en times spil faldt en fortjent reducering da også, og det var noget af en perle. Mirza Husic krøllede den i hjørnet direkte fra et frispark og EfB var for alvor med i kampen igen.
EfB fortsatte med at vise flot spil og med tyve minutter igen gav det pote. Mads Zaar viste flot teknik i feltet og snød en AaB-spiller inden han omsatte forsøget til en scoring og bragte balance i regnskabet.
Få minutter senere fuldendte René Christiansens mandskab deres comeback efter en scoring fra Rasmus Rejnhold. Den unge angriber modtag bolden fra David Easter og curvede flot bolden i det lange hjørne. 3-2 til EfB, der var foran for første gang i kampen, men det blev ikke sidste scoring for esbjergenserne.
Martin Egelund satte også sig selv på scoringstavlen ti minutter før tid og bragte gæsterne på 4-2. AaB fik en god mulighed mod kampens slutning, men Mads Kikkenborg diskede op med en klasse-redning og kort efter lød kampens sidste fløjt fra dommeren.
U19-cheftræner, René Christiansen, var godt tilfreds med præstationen efter pausen.
– VI laver nogle fejl i første halvleg og det er fortjent, at de er foran 2-0 ved pausen. Vi har dog en rigtig god snak mellem de to halvlege og spillerne reagerede rigtig godt på vores justeringer. Vi begyndte at spille mere med kvalitet på bolden og viste effektivitet i begge ender. Det var et stærkt mandskab vi mødte med hele ni U-landsholdsspillere, så jeg er rigtig stolt af at drengene laver sådan et comeback. Vi sidder over næste weekend, så nu har vi to uger på træningsbanen, hvor vi skal følge op mod Vejle, siger René Christiansen.


Resultat:
AaB – EfB 2-4 (2-0)
Målscorere:
3’ 1-0 Jonatan Flindt
33’ 2-0 Oliver Klitten
57’ 2-1 Mirza Husic
71’ 2-2 Mads Zaar
75’ 2-3 Rasmus Rejnhold
81’ 2-4 Martin Egelund
Startopstilling:
16. Mads Kikkenborg
2. Jonas Mortensen
4. Thor Kristiansen
5. Frederik Hummelgaard
6. David Easter
7. Mads Larsen
8. Noah Nurmi
10. Martin Egelund
17. Mads Zaar
20. Mirza Husic
22. Rasmus Rejnhold
Indskiftninger:
63’ Mikkel Søndergaard (Noah Nurmi)
82’ Emil Ankersen (Mads Zaar)
87’ Jeppe Paulsen (Rasmus Rejnhold)

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo