Akademi

U19-optakt: EfB-Randers Freja

U19-holdet møder lørdag Randers Freja hjemme på Atletikstadion i en kamp, der skal spille holdet i et tæt midterfelt.

– Tabelmæssig er det for os en kamp om blive en del af midterfeltet, og det kræver en sejr. Vi kommer til at have fokus på at fortsætte den flotte indstilling, vi havde i kampen mod FC Nordsjælland i onsdag. Det er et rigtig EfB-udtryk, men for mig betyder det, at man tør spille fodbold samtidig med, at man ikke har en overdrevet procentdel af tiden med bolden, men i stedet holdet tempo højt og tør lægge et højt pres, siger U19-træner Lars Vind.
– Vi spiller alle kampe for at vinde, og den overbevisning går vi også ind med her. Vi prøver at ramme et højt niveau af selvtillid. Vi ved godt, hvad vores modstandere gerne vil, men tilpasser os ikke efter det, vi er sikre på, at vores egne ideer giver det resultat, vi gerne vil have, konstaterer Lars Vind.
Efter et smut til Varde i onsdags er U19-holdet tilbage på vante baner i Esbjerg, men Lars Vind ser tilbage på kampen i Varde, som et rigtig fint arrangement.
– Varde havde sørget for rigtitg flotte omgivelser omkring kampen, og den atmosfære kunne være fed at tage med tilbage til Esbjerg på atletikstadionet. Så er jeg sikker på det også bliver en god oplevelse for publikum, slutter Lars Vind.


Kampstart: Lørdag d. 19. maj kl. 13.45
Spillested: Esbjerg atletikstadion

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 28. marts - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo