Førstehold

U19 taber dybt inde i overtiden

AaB sendte EfB’s U19 bitre hjem, med en overtidsscoring til resultatet 2-1, som derfor sikrede nordjyderne sejren.

EfB U19 spillede tirsdag eftermiddag deres afbrudte kamp, tilbage fra august. Opgøret blev genoptaget fra minuttet dommeren afblæste kampen, grundet lynnedslag, nemlig det 22. minut. Det betød også, at EfB fik Oliver Olsens scoring med og startede derfor kampen foran 0-1.
Lars Vind havde på forhånd påpeget, at det ikke måtte blive en sovepude, og der stadig skulle bibeholdes fuld fokus. Det blev dog en mindre skuffende kamp for de forsvarende mestre, der manglede aggressivitet og flow i deres spil.
Føringen holdt dog indtil halvlegen for EfB’erne, men efter 60 minutters spil kom udligningen. AaB fik sat bolden i kassen til 1-1. EfB får sat sit præg på kampen i det sidste kvarter, hvor flere chancer blev skabt. Dog uden held.
I de døende minutter blev spillet passivt for gæsterne, hvilket også kostede talenterne fra EfB. Hjemmeholdet udnyttede nemlig den manglende fokus, og fik dybt inde i overtiden prikket bolden i kassen til slutresultatet 2-1.
– Vi er nødt til at glemme sådan en kamp som i dag. Lige nu er vi meget bitre, men vi er nødt til at kigge indad. Det er vigtigt, at vi lærer af denne kamp, således at vi igen kan finde tilbage til vores gode attituder og dernæst spil. Vi skal investere mere i nærkampe, løbe mere og højintenst for hinanden. Det skal gerne resultere i, at flere bolde spilles fremad og generelt skabe mere flow i vores spil, fastslår Lars Vind.
Næste kamp for U19 er lørdag klokken 12.00 hvor AGF kommer på besøg.
Husk i øvrigt EfB U19’s vigtige returopgør i UEFA Youth League, mod KäPa. Kampen spilles på Blue Water Arena, onsdag den 18. oktober klokken 14.00. Der er gratis adgang for alle.

Kampen i tal:
AaB U19 – EfB U19 2-1 (0-1)
6′   0-1 Oliver Olsen
60′ 1-1 AaB målscorer
90’+3 2-1 AaB målscorer
Startopstillingen:
Mads Kikkenborg
Simon Bækgaard
Thor Kristiansen
Jeppe Schultz
Mads Larsen
Patrick Egelund
Martin Egelund
Mathias Holm
Oliver Olsen
Emil Ankersen
Oliver Nielsen
Udskiftere:
David Easter
Deniz Korkmaz
Jacob Lønne

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo