Førstehold

U19 tabte til Brøndby

Esbjerg fB U19 fik ikke point i sæsonens anden kamp søndag eftermiddag, da Brøndby IF var bedst på dagen og vandt 5-1. Angriber Zean Dalügge scorede igen for EfB.

Esbjerg fB U19 var søndag i aktion i knap 30 graders varme, da holdet mødte Brøndby IF på Ikast Stadion, idet opgøret var en af flere testkampe for VAR. EfB måtte gå fra banen med et nederlag på 1-5, da Brøndby var bedst på dagen og skarpest i de afgørende aktioner.
På kunstgræsset i det midtjyske kom Brøndby bedst ud af starthullerne, og det udmøntede sig hurtigt til to scoringer.
Først efter 11 minutters spilletid måtte EfB-keeper Nicolai Vistisen hive bolden ud af nettet – det samme var tilfældet kort efter. 2-0 til Brøndby efter et par effektive minutter.
EfB skulle lige ryste chokket af sig, men herefter spillede holdet sig op. Det gav et mindre overtag, og som første halvleg skred frem fandt EfB sig bedre og bedre tilrette.
Trods et par chancer i ny og næ, så fandt EfB dog ikke vej til netmaskerne inden pausen.
Brøndby kom buldrende ud til anden halvleg, og allerede i det første angreb forøgede de til 3-0. Målet var ikke overraskende en kold spand vand i hovedet for EfB, der havde håbet på at overføre overtaget fra første halvleg.
EfB skulle dog også få åbnet målkontoen, da mandskabet fik reduceret i det 65. spilleminut.
Angriber Zean Dalügge, som også kom på tavlen for EfB i forrige kamp, tog et træk ind i feltet og sparkede bolden flot i det lange hjørne.
Scoringen gav momentum i en kort periode, men EfB fandt ikke frem til endnu en reducering, som for alvor kunne bringe spænding tilbage i opgøret.
Istedet kom VAR i fokus, som blev testet i dagens opgør, da dommerteamet pludselig skulle kigge en situation igennem.
Efter flere minutter faldt kendelsen så. Brøndby fik tildelt et straffespark, som de omsatte til en scoring med et kvarter tilbage af kampen. 4-1 til Brøndby.
Med få minutter igen scorede Brøndby for femte og sidste gang. U19-holdet fra EfB Akademi tabte således 1-5 til Brøndby søndag eftermiddag.
– Vi taber til et bedre Brøndby-hold på dagen, hvor vi i perioder dog havde muligheden for at nærme os dem, men når vi følte, at vi var ved at være der, så fik vi bare en kold spand vand i hovedet. Vi arbejder fortsat med vores nye spillestil, og jeg kunne også se på boldomgangen i dag, at vi har forbedret os, men vi skal arbejde endnu mere hårdt, siger Lars “Lungi” Sørensen, der fremhævede fire spillere efter kampen.
– Tobias Stagaard og Malthe Nielsen, vores to midtstoppere, kæmpede trods resultatet bravt i det centrale forsvar, og i offensiven var Frederik Ehrhorn og Zean Dalügge ofte en stor mundfuld for modstanderholdet.


Resultat:
Esbjerg fB U19 – Brøndby IF U19 1-5 (0-2)
Målscorere:
11′ 0-1 Jagvir Sidhu
17′ 0-2 Mathias Kvistgaarden
46′ 0-3 Mathias Kvistgaarden
65′ 1-3 Zean Dalügge
79′ 1-4 Mathias Kvistgaarden
88′ 1-5 Oscar Sejrup
Startopstilling:
1 Nicolai Vistisen
4 Tobias Stagaard
5 Malthe Nielsen
6 Andreas Blåholm
8 Zean Dalügge
9 Frederik Ehrhorn
10 Andreas Lausen
14 Mads Borchers
15 Denis Catovic
18 Patrick Tjørnelund
21 Marcus Kristensen
Indskiftninger:
46′ Andreas Troelsen (Mads Borchers)
58′ Magnus Sandfeld (Andreas Blåholm)
70′ Malthe Kristensen (Patrick Tjørnelund)

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo