U19 videre i pokalen

Lars Vind og U19-truppen spillede sig lørdag videre i DBU Jylland Pokalen. Talenterne slog SFS-klubben Sædding/G IF med 7-2. Martin Egelund og Rasmus Rejnhold stod for målene.

EfB U19 spillede lørdag 4. runde af DBU Jylland Pokal, da Sædding/G IF bød velkommen på Guldager Kunstgræsbane. U19-cheftræner, Lars Vind, håbede inden opgøret, at holdet kunne rejse sig efter en svær start på foråret.

Rasmus Rejnhold viste vejen, og bragte EfB foran, men Sædding/G svarede igen og fik udlignet til 1-1. EfB-talenterne skabte flere chancer, men skarpheden manglede i de målgivende situationer.

Især Rejnhold, Holm og M. Egelund kunne have scoret flere mål i første halvleg, dog lykkedes det sidstnævnte, og dermed stod det 2-1 til EfB. Det lignede længe, at holdene skulle gå til halvleg ved 2-1, men SFS-klubben Sædding/G IF ville det anderledes, og udlignede endnu engang kort før pause.

Anden halvleg var EfB over det hele, og fortsatte med at skabe chancer samtidig med defensiven stod bedre. Det gjorde betingelserne svære for Sædding/G, der ikke længere kunne true på omstillings muligheder.

Værterne gik kold, og dermed slog Martin Egelund og Rasmus Rejnhold til, der på skift scorede indtil lystavlen viste 7-2.

Lars Vind var efter kampen selvfølgelig glad for avancementet, der dog mente, at sejren kunne have været meget større.

– Det var fint at få prøvet nogle ting af, og få scoret en masse mål, men kampbilledet var sådan, at det ikke havde været ufortjent, hvis vi i stedet havde ført 7-2 ved pausen. Vi skaber rigtig meget, men viser ikke skarpheden, og i anden halvleg falder de sammen, hvor vi så kan afgøre kampen. Vi fik øvet nogle ting, der er nemmere i sådanne kampe kontra når vi er på trænings banen, både i forhold til spillesystem, men også spillestilen. Vi er selvfølgelig glade for at være videre, hvor Jammerbugt FC nu venter, slutter Lars Vind.

Opgøret mod Jammerbugt FC spilles på Sparekassen Vendsyssel Arena tirsdag den 20. marts klokken 18.30, dog er kampen endnu ikke fastlagt.


Resultat
Sædding/G IF – EfB 2-7 (2-2)

Målscorere
1-0 Rasmus Rejnhold
1-1 Sædding/G IF
2-1 Martin Egelund
2-2 Sædding/G IF
3-2 Martin Egelund
4-2 Rasmus Rejnhold
5-2 Rasmus Rejnhold
6-2 Rasmus Rejnhold
7-2 Martin Egelund