Klub

Victor Pálsson skifter til schweiziske FC Zürich

Esbjerg fB har solgt den islandske midtbanespiller, Victor Pálsson, til FC Zürich, der efter et enkelt års fravær netop er rykket op i den schweiziske Super League. Han er købt fri af hans kontrakt med udløb den 30. juni 2019.

26-årige Victor Pálsson vil i Esbjerg huskes for en flot debut, hvor han scorede mod OB, inden en slem lårskade satte ham ud af spillet i det meste af hans første sæson i klubben. I den efterfølgende sæson viste han sig som en foregangsmand i spillertruppen, og han drager nu fra Esbjerg som klubbens anfører, og som Sæsonens Spiller 2016/2017 kåret af fansene.
EfB’s sportsdirektør, Ted van Leeuwen, kvitterer for Victor Pálssons helhjertede indsats i EfB og ønsker ham alt det bedste fremadrettet.
– Det er ærgerligt, at Victor Pálsson forlader os, men han så det som en spændende mulighed, og han ønskede derfor at skifte klub. Vi har fået en fin pris for ham, og vi ønsker ham nu alt det bedste fremadrettet, siger Ted van Leeuwen.
Victor Pálsson har i FC Zürich indgået en aftale på tre år til sommeren af 2020.
Af Rasmus R. Nejstgaard

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo