Attraktive pladser frigives på Blue Water Arena

Rigtig mange fans af Esbjerg fB har vekslet sæsonkortet til et abonnementskort frem mod den kommende sæson, der både byder på Superliga- og Europa League-fodbold. Der frigives nu endnu flere attraktive pladser på Blue Water Arena.

Hos Esbjerg fB og på Blue Water Arena er der plads til alle typer mennesker, og vores tribuner er indrettet til den måde, som passer til dine ønsker for at få en god fodboldoplevelse, uanset om du foretrækker at stå op gennem alle 90 minutter eller sidde ned.

Der har i sæson-optakten været stor opbakning blandt vores trofaste tilhængere, hvor rigtig mange har valgt at veksle sæsonkortet til den nye abonnementskort-løsning, som giver adgang til Superliga-fodbold på Blue Water Arena i den kommende sæson. Fristen for fornyelse og fastholdelse af fast plads er overskredet, og som vanligt har en del fans valgt nye placeringer, hvilket åbner op for, at du nu kan få det sæde, du ønsker. På både Frøs-, Tage Sørensen- og Skechers-tribunen er der mange valgmuligheder.

>> Oversigt over tribuner

Et abonnementskort sikrer dig adgang til alle EfB’s kampe i Superligaen for en fast, lav pris. Betalingen foregår på månedsbasis, og uanset om der spilles to eller tre kampe i en given måned, er prisen den samme. Fra kun 79 kr./mdr. kan du altså sikre dig en fast plads på Blue Water Arena.

>> Læs mere om abonnementskortet

>> Fra kun 79 kr./mdr. er du sikret din faste plads på Blue Water Arena